Coming home

Lige som vi flyver hen over Øresundsbroen fyldes mine øre med lyden fra dette fantastiske nummer. Og det var ikke engang med vilje. 

Men først en fortælling fra Hong Kong: 

På togstationen i Guilin var der den helt store genforening med Josh, Kat, og Julie, Eva og Nanna. Vi fulgtes med pigerne gennem de mange paskontroller og kunne så endelig tage toget helt ind til Hong Kong centrum hvor vi endelig fandt et meget dyrt værelse på en guesthouse i den samme, meget høje, bygning som dem. En meget spøjst sted, hvor der var jeg ve dikke hvor mange guesthouses klumpet sammen på mage etager i en meget stor og trafikeret bygning hvor der i underetagen vrimlede med indere og pakistanere der vekslede penge og solgte elektronik til den store guldmedalje. Lige som i Guilin var vjret meget varm og fugtigt, og om aftenen kom der da også en gevaldig regnbyge. Trods det måtte vi have både ventiltor og AC kørende på fuld tryk for at kunne holde ud til at sove i vores meget lille rum. 

Næste dag tog vi sammen op til Victoria Peak, som er det højeste punkt i HK. Der gik en meget stejl jernbane der op, og der oppe fra var der en fantastisk udsigt ud over havnen og fastlandet (den ligger på HK Island). Meget meget fint. Derefter skiltes vores veje, og jeg brugte resten af dagen på alt det Mathias ikke gider: drikke kaffe og spise cheesecake, gå på kunstmuseum og gå rundt i byen og fotografere. 

Kunstmuseet var en blandet oplevelse med en hel masse uinteressant porcelæn og kaligrafikunst. Men der var også en smule moderne og nutiding fra unge Hong Kong'ske kunstnere som faktisk var ret godt, og der var en rigtig flot udsigt fra de store vinduer ud over byens meget imponerende skyline. 

Hong Kong var ikke ved første øjekast nogen speciel interessant og rar by, men den voksede virkelig på en. Der er måske ikke så meget at se, men kunne sagntes bo der et par måneder. Havnene, vandet og de mange øer og parker gør den rigtig rar trods den heftige puls og de ufatteligt mange, meget meget høje skyskrabere. Det er en meget multietnisk by beboet af folk fra næsten alle verdensdele, virkede det til. Jeg sad og så solen gå ned og spejle de sidste stråler i glasfacaderne på den anden side af vandet på Hong Kong Island til himlen blev blå og lysene begyndte at tændes 180 grader rundt. Da klokken blev 20 begyndte et "multimedie lysshow" på de mange facader, akkompagneret af noget rædselsfuldt musik. Ikke særlig mindeværdigt, virkede mest som spild af energi. 

Derefter spiste vi indiske i vores bygning og begav os ud mod lufthavnene, hvorfra vi skulle flyve kl. 01.45. Det viste sig at vi havde lavet en kæmpe brøler: det fly vi havde booket billet til var afgået den forgående dag!! Heldigvis var der ledige pladser på det fly der afgik i aften, og ligeledes videre fra Doha, som vi kunne få uden ekstra betaling. Og hvilket fly! Meget stort, god benplads og egen tvskærm bag på hvert sæde, hvor man frit selv kunne vælge mellem hundredvis af film, spil og musikalbums. Luksus! Vi fik ikke meget søvn den nat.. Også fordi man altså ikke sover super godt i flysæder, hvor bekvemmelige de end er. Vi landede om formiddagen HK-tid i ørkenen Doha, stillede urene 5 timer tilbage, og kunne så sætte os til at vente tre timer på flyet til København. Tiden blev brugt på at børste tænder omgivet af sari-klædte kvinder, beundre mænd i farvestrålende turbaner og opstille os til, at vi fra nu af ikke kunne rende rundt og bagtale alle vi mødte. Øv øv.

Lige pludselig dukkede der en ø op i havet. Bornholm! Er den virkelig ikke større... Vi fik virkelig en show-indflyvning med perfekt vue over solskinsøen og Øresundsbroen fra flere forskellige vinkler. Med en lille klump i halsen gik vi igennem, paskontrollen og var nu officielt i Danmark. Hvilket var lig med at skulle betale den helt helt ublu pris af TYVE KRONER for en flaske vand... 

Togturen til Århus fløj af sted, 3 timer er jo ingenting. Til gengæld måtte der findes snavsende klude frem fra sækken, da den danske sommer ikke helt kan måle sig med 32 grader i Hong Kong go gud ved hvad i Doha. 

Vi tjekkede ind i Viby ved Line og Martin til en omgang frikadeller og kartofler. Uuuumm! Efter kylling fire gange på et døgn faldt det på et meget tørt sted. 

Der var uddeling af souvenirs, megen snak og et enkelt spil set inden jeg måtte kapitulere på luftmadrassen, fuldstændig udmattet efter få timers søvn i flyet og et indre ud der var seks timer foran. 

Nu sidder jeg endelig og kigger ud over de Thy'ske marker, mæt af eventyr men samtidig fuld af idéer til andre steder der skal udforskes. Listen er lang! 

Hong Kong Skyline. Udsigt over mod Hong Kong Island

Resume af ca to uger

I dette øjeblik sidder jeg i Guilin, mens regnen siler ned. Dette stopper dog ikke den fugtige varme i at være knusende for en bleg dansker. Men lad os nu starte i Lijiang. Efter at være kørt for langt med toget, overnattet på hotel og taget den til dato mest forfærdentlige bustur i mit liv, ankommer vi i Lijiang. Vi finder hurtigt et hostel og møder tre danske piger på vores alder (hvad er chancen?), en 83årig amerikansk dame samt to new zealændere og en skotte. Aften udvikler sig hurtigt og vi tager den kollektive beslutning at gå ind på baren ved siden af(dog uden den 83årige amerikaner). I baren møder jeg en efter sigende femdobbelt nobelprisnomineret koreanske forfatter, en gamel hippie canadier og ejeren af baren. Det viser sig at ejeren og canadieren er gode til det der guitar og giver et fantastisk show, mens vi andre "stille og roligt" drikker et par øller. Det var en super aften som jeg desværre måtte betale for med to dages influenza, men sådan kan det gå. Da jeg er kommet lidt til hægterne igen, tager vi til tiger leaping gorge, hvor vi kravler rundt på nogen flotte bjerge. Her møder vi to englændere, som vi planlægger at mødes med i Hong Kong. Da vi kommer tilbage til Lijiang går det med et op for os, at vi ikke har særligt lang tid tilbage på visaet, og vi tager derfor en flyver til Guilin. Her regener det som sagt og vi har derfor ikke set så meget og tager derfor til Hong Kong i morgen.

Give me a ticket for an aeroplane...

8/6 kl 22:40

De sidste dage har budt paa den ene enestaaende naturoplevelse efter den anden. Foerst gik turen til Tiger Leaping Gorge. Over to dage gik vi i bjergene paa den ene side af en meget lang kloeft med udsigt til en flod der loeb i bunden af den. Meget, meget varmt, og, indroemmet, ret haardt. Vi gik sammen med Stuart og Eloise, et engelsk par i midten af 20erne der boede paa det samme hostel som os i Leijing. De var virkelig virkelig fine, og vi drak da ogsaa et par velfortjente oel med dem da vi kom tilbage. Solen bagede ned over bjergene, heldigvis med en lille brise ind imellem. Vi gik i et forholdsvis roligt tempo, og naaede frem til half-way guesthouse omkring kl 8 pm, til et laenge ventet bad og aftensmad indtaget i bulragende moerke under stjernerne. Stedet er nok mest kedt for sine toiletter der har den mest fantastiske udsigt til bjerget paa den anden side, der skiftevis strejfes af solens sidste straaler og gemmer spidsen i lavthaengende skyer. Turen op ad bjerget foregaar ikke mindst ad de 28 snogninger, der virkelig trak taender ud trods krydret med eksotiske blomster og en enkelt sneakers til at holde blodsukkeret oppe. Lidt mere action var der naar vi skulle passere de boder som random kinesere havde opstillet ved saerligt fotoegnede steder paa ruten. Hvis du tog et billede og ikke ville betale 8 yuan for det kunne du risikere trusler med baade sten og pinde, eller at blive afskaaret i at fortsaette. En smule skreammende. Trods det en rigtig rigtig god, og meget mindevaerdig tur, maaske rejsens hoejdepunkt. Naeste dag gik det nedad igen, men foerst skulle der passeres en raekke vandfald der floed ned over stien. Vi kom ned til bunden i god behold, tog en bus hjem og skulle saa ellers finde en maade at komme vaek fra det meget turistede Lijiang paa. Da vores visa udloeb meget snart var de ikke tid til toeven eller dagslange togture. Loesningen blev en flybillet til Guillin over Kunming. Fem timer, saa var vi der. Meget bekvemt og uvant. Vi ankom i silende regnvejr og det vaerste tordenvejr jeg nogenside har oplevet, der min foedselsdag til trods fortsatte naeste dag. En smule skuffende og frustrerende da det hovedsageligt er landskabet vi var taget herned for. Men i dag skinnede solen heldigvis, saa vi havde det smukkeste vejr til vores flodtur paa Li, hvor vi noed synet af de malerisk smukke, skovvbeklaedte limstensbjerne der rejste sig i utrolige formationer fra jorden. En meget afslappende tur i et meget frodigt landskab med okser, majsmarker og boender og fiskere med "aegte kineserhatte" der sejlede op og ned ad floden paa bambusbaade (vores var af plastic formet som bambus). Vi ankom i Yangshou som vi ikke havde den store interesse i at blive laenge i, da den er frygtelig touristet. Vi naaede dog at spise en virkelig laekker frokost til kun 10 yuan hvor vi kunne pege paa forskellige ting der saa blev stegt i en wok. Simpelt og det aller bedste ved det kinesiske koekken. Og dejlig billet modsat hvad vi ellers har oplevet efter vi har forladt Lijiang. Alt er lige blevet min. 10 yuan dyrere. Ikke meget efter dansk standard, men naar man er vant til at en oel koster fem og en omgang stagte ris med groentsager koster 8 er det lidt traels. Isaer naar kvaliteten ikke foelger med. Fx. er vores hostel fuld af fugt og mug, og Mathias maatte skifte seng midt om natten da det regnede ind fra aircon'en.

I morgen maa vi se paa en maade at komme til Hong Kong paa, og derefter tager jeg hjem mens Mathias vist nok forlaenger sit visum. Det er ikke rigtig til at faa et klart svar ud af den dreng. 

Mange hilser fra en nyslaaet 20aarig, der snart vender hjem til Danmark (ummm rugbroed). 

Damn you, Murphy

At vi også ligger under for den gamle, noget pessimistiske, lov om, at alt hvad der kan gå galt vil gå galt fandt vi ud af på det der skulle have været turen fra Chengdu til Lugu Lake. Vi tog nattoget, placeret i helt oppe under loftet, og skulle så af tidligt om morgene for at tage bussen det sidste stykke. Noget af det mere udfordrende so far, men da det var gået så godt hidtil, var vi meget optimistiske. En stor fejl. Hvad der skete står stadig lidt hen i det uvisse, men i hvert fald kom vi ikke af på den rigtige station. Til gengæld fik vi gratis crappy morgenmad og hjælp til at købe en togbillet til Kunming af det meget venlige togpersonale. Den valgte vi dog ikke at bruge, men til gengæld at overnatte i Panzhihua og tage bussen den næste dag til Lijiang. En bustur som var alt andet end behagelig. Ad mudrede, bumpende bjergveje, op og ned, det ene hårnålesving efter det andet, der hver gang blev ledsaget af et trut i hornet. Køresygen pressede sig på flere gange. Til gengæld var naturen helt, helt vidunderlig. Fra tropisk palme paradis med farverige blomster og risterasser over nåletræer, nøgne klipper og kæmpe dale med rismarker i sjove former. 

Nu er vi så i Lijiang. Den Gamle By^3 på speed. Ikke engang originalt, men genopbygget efter et jordskælv i '96. De samme souvenirbutikker over det hele, og så mange hostels og gusthouses at man ikke skulle tro det økonomisk kunne lade sig gøre. Mathias har ligget et par dage med feber, så jeg har været out in my own. I dag på cykel til en nærliggende, lige så touristet, landsby. Med det resultat at jeg nu er rød som en krebs. Underligt nok, efter nu over 2 uger i Kina. 

Fra ikke at have set en dansker siden Irkutsk bor vi nu på et veritabelt danskerhostel. Den første aften hang vi ud med tre jyske piger på vores alder - Nanna, Julie og Eva. Ret underligt, egentlig, og man faldt straks tilbage i den lidt kølige danskerrolle (indtil der røg nogle øl indenbords, selvfølgelig). Det er ellers noget at det fede ved at rejse og bo på hostels at man møde så mange mennesker som man helt naturligt falder i snak med. Nu sidder vi i gårdhaven med en 42årig københavner. Med forventlige jyde/københavner jokes til følge. 

I morgen går den til Tiger Leaping Gorge, som et ca. 14 km langt trek. Håber vejret holder og, og at Mathias er fit for fight.