At vi også ligger under for den gamle, noget pessimistiske, lov om, at alt hvad der kan gå galt vil gå galt fandt vi ud af på det der skulle have været turen fra Chengdu til Lugu Lake. Vi tog nattoget, placeret i helt oppe under loftet, og skulle så af tidligt om morgene for at tage bussen det sidste stykke. Noget af det mere udfordrende so far, men da det var gået så godt hidtil, var vi meget optimistiske. En stor fejl. Hvad der skete står stadig lidt hen i det uvisse, men i hvert fald kom vi ikke af på den rigtige station. Til gengæld fik vi gratis crappy morgenmad og hjælp til at købe en togbillet til Kunming af det meget venlige togpersonale. Den valgte vi dog ikke at bruge, men til gengæld at overnatte i Panzhihua og tage bussen den næste dag til Lijiang. En bustur som var alt andet end behagelig. Ad mudrede, bumpende bjergveje, op og ned, det ene hårnålesving efter det andet, der hver gang blev ledsaget af et trut i hornet. Køresygen pressede sig på flere gange. Til gengæld var naturen helt, helt vidunderlig. Fra tropisk palme paradis med farverige blomster og risterasser over nåletræer, nøgne klipper og kæmpe dale med rismarker i sjove former.
Nu er vi så i Lijiang. Den Gamle By^3 på speed. Ikke engang originalt, men genopbygget efter et jordskælv i '96. De samme souvenirbutikker over det hele, og så mange hostels og gusthouses at man ikke skulle tro det økonomisk kunne lade sig gøre. Mathias har ligget et par dage med feber, så jeg har været out in my own. I dag på cykel til en nærliggende, lige så touristet, landsby. Med det resultat at jeg nu er rød som en krebs. Underligt nok, efter nu over 2 uger i Kina.
Fra ikke at have set en dansker siden Irkutsk bor vi nu på et veritabelt danskerhostel. Den første aften hang vi ud med tre jyske piger på vores alder - Nanna, Julie og Eva. Ret underligt, egentlig, og man faldt straks tilbage i den lidt kølige danskerrolle (indtil der røg nogle øl indenbords, selvfølgelig). Det er ellers noget at det fede ved at rejse og bo på hostels at man møde så mange mennesker som man helt naturligt falder i snak med. Nu sidder vi i gårdhaven med en 42årig københavner. Med forventlige jyde/københavner jokes til følge.
I morgen går den til Tiger Leaping Gorge, som et ca. 14 km langt trek. Håber vejret holder og, og at Mathias er fit for fight.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar