Bered jer på et meget langt indlæg:

Stemningsmusik til læsningen. Forestil jer at stå på en bakketop i Mongoliet og kigge ud over steppen med falke svævende over jeres hoveder, traner spankulerende under jer og i skuer en rytter i det fjerne

3/5-11
Vi stod meget tidligt op og tomlede til en busstation med det utrolig cool navn Dragon Center. Det er sådan man kommer frem her hvis det ikke er bus, alle biler i Ulaan Bataar er en taxa. Så kørte vi i tre timer sammen med folk i farvestrålende dragter, mens tv'et kørte for fuld udblæsning med traditionel musik og dans, gennem et øde, øde steppelandskab med en ger hist og en ger her. Af og til en rytter eller en fåreflok der lige skulle passere vejen, før vi kunne fortsætte under den høje blå himmel. Vi stod af på en lille station og blev samlet op af en fyr i en minibus, som tog os videre ud af vejen, inden han pludselig drejede drejede af. Nu var der kun et hjulspor der kom og gik. Op og ned i lavninger. Bjergene syntes på en gang fjerne og nære. Skypumper hvirvlede støvet op. En lille flod slynger sig, og bag en bakke dukkede en ger op. Vi kydsede floden og stod nu ved vores hjem for natten.
Vi bor hos en familie med tog børn der går i skole i UB, så det er kun os og deres forældre. Vi blev selvfølgelig taget imod med en skål mælkethe, som jeg stadig får brækfornemmelser af at indtage, men ned skulle det. Et tykt lag fedt sidder tilbage på kanten når man er færdig. Manden i huset var ikke hjemme da vi kom, så vi sov et par timer inden vi skulle på jeep-sightseeing rundt i landskabet. De tog os med til en hellig samling sten og blå tørklæder, og en gruppe hvide stupaer der knejsede mod himlen. Udsigten var vidunderlig, til trods for at den stride blæst gjorde markant dårligere. Det er så tørt at det føles som om ens tunge er lavet af gammelt franskbrød, og sandet sætter sig i ører og øjenkrog. Vi bærer tørklæder for næse og mund, men det følels alligevel som at inhalere en sandkasse. Kun spredte, lave stikkende buske holder på sandet, der ind imellem brydes af klippestykker. I pletter vokser der sparsomt græs. Familien har geder og får, der lige har fået de sødeste unger, et par heste og en hund. Alt løver frit omkring, heste dog men benene bundet sammen. Der er en del regler der skal overholdes omkring opførslen i en ger. Manden går først ind, og får først serveret sin mad. Gæsterne holde til i vest siden, døren er altid placeret mod syd. Man sover med fødderne mod døre, væk fra det nordligt placerede alter, som man heller aldrig må vende sine fødder mod mens man sidder. Der er som regel tre senge, et par lave, orange skammeler og et lavt bord. I midten er der et slags komfur, under hullet i midten, hvor solyet skinner ind. Der er meget farvestrålende derinde, i stærk kontrast til det helt hvide, ydmyge ydre. Vi spiser hakket, tørret kød blandet med en slags hjemmelavet pasta lavet på fladbrød skåret i tynde strimler og kogt. Meget intetsigende. Vi træder af på naturens vegne med den mest fantastiske udsigt. Familien har et lille sort/hvid tv, hvor vi har set mongolsk stand-up. Da vi ligger os til at sove, kan vi høre vinden hyle om geren, fårenes brægen, og kvinden der synger sørgmodige sange.

4/5-11
Da det blæste for meget til at ride på heste, tog vi i stedet deres jeep hen til den næste familie, som bor op ad et bjerg. Familien består af en mand, en kvinde og hans gamle, pukkelryggede mor, der mangler to tænder i undermunden. Hun er fantastisk. Vi blev med det samme sat til at lave dumplings, med mere eller mindre succes. Dernæst skulle vi hente geder på bjerget, og her gjaldt det virkelig om ikke at være bange for højder eller sætte fødderne forkert. Vi gik også selv lidt rundt, når vejret tillod det, for det har både sneet, stormet og haglet. Til aften så jeg på mens køerne blev malket og hjalp med at lukke kalvene ind for natten. Det var stjerneklart, men iskoldt (Stjerne hedder [ott] på mongolsk. Et sprog der lyder lidt som en blanding af grønlandsk og kinesisk, men alligevel helt sit eget, med en masse [stété] og [sljsj]-lyde som man rigtig får mundvand af at sige).. For en gangs skyld bestod måltidet ikke af kød, løg og dej men af lød, løg og RIS. Og nymalket mælk. Mælketheen smager markant bedre når det en skoldhed, eller også er jeg bare ved at vænne mig til den. Vi har forresten vores egen ger. Det er rart at kunne trække sig tilbage og turde tale. Åh at komme ind i en lun ger og spise en chokoladekiks efter at have jagtet geder på bjerget med ørne svævende over hovedet.

5/5-11
I dag kom vi endelig ud at ride på de små udmagrede heste. Dog havde vores lokale, nynnede guide en sikkerhedsline i os begge, men på den måde var man fri til at se sig om i det smukke landskab. Første stop var et stenmonument for en af landets mange stærke kvinder, en eller anden krigerdronning (kan ikke huske hendes navn pt). Dernæst red vi  ned til en sø, der nærmest lignede en oase midt i et ørkenlandskab med solen bagende ned på sandklitterne på den anden side. Heste drak, mens den lille seje mand med hud som læder, klædt i grønt og lilla tog et billede af os. Hvem der var mest glad var svært at sige. Vi red videre i trav ud og ind mellem stikkende buske om kom til en skov af døde træer, hvor store rovfugle havde deres reder. Vi fik derfor et tættere kig på dem, og så turens første kameler, inden det var tid til et lille hvil hos mandens familie, hvor vi blev budt på grøn the og de obligatoriske tørre småkager. Videre gik det, men langsommere, da alle vildfarne husdyr vi kom forbi skulle gennes tilbage til deres flok. Endelig var vi hjemme, og efter et fantastisk måltid med både ris, kartofler og gulerødder, faldt vi i søvn i vores ger. Men dagen var ikke slut endnu. Mathias fik et ny hest og så gik det i fuld fart, til tider galop, den modsatte vej til et buddhistisk kloster, som lå meget øde mellem bjergene. Noget af klostret lå i ruiner fra en revolution engang i tidernes morgen, men de templer og stupaer der var tilbage afslørende et farvestrålende indre med gyldne statuer og silketryk med mandlige og kvindlige ånder i forskellige sindstilstande, og selvfølgelig bedemøller.
Tilbage ved geren besteg vi  det lille bjerg bag ved os og sad på toppen og nød solen og udsigten over steppen. Et hjulspor, af og til en konservesdåse, ellers intet spor af civilisation. Ingen infrastruktur, ingen vindmøller. Og derfor helt stille, bortset fra fuglenes kvidren og brægen fra de mange flokke af får og geder.Meget fredfyldt.  Klipperne er af et meget let eroderende materiale, hvor vand igennem mange år har formet revner og huller, og ligner fantasifulde dyr som skildpadder og krokodiller.

6/5-11
Vi er flyttet længere mod sydøst, til et mere grønt og bakket område. Vores nye ger ligger i bunden af en amfiteater-formet dal, og går man op på toppen og videre op til en lille klippe er der den mest fantastiske udsigt der får det til at boble i brystet på en. Jeg har det sådan, at hvis jeg ikke kommer andre steder i mit liv er jeg alligevel lykkelig fordi jeg har været her. Hos vores nye familie bor der desuden også en 37åring læge fra Bristol, Englang ved navn Neil. Han skal bo her en uge og er på en 6ugers rundrejse den modatte vej af os. Han er rigtig cool og flink, og det er rart at føre længere samtaler på engelsk. Da vi kom hjem fra en fototur, kom en af sønnerne i huset hjem fra en 36timers druktur og skabte en del liv i geren.
Om aftenen spillede Mathias og Neil skak (Neil vandt) og vi fik nymalket gedemælk. Mums. Neil har adopteret et lille, forældreløst lam, som Mathias også straks tog til sig i bestræbelserne på at få det det lille kræ til at spise. Vi udfordre alle familierne vi bor hos i de forskellige IQ-puzzles, og de her er faktisk ret gode til det. Og meget begejstrede for det.
Manden i vores gamle ger havde skåret hånden, så vi gav ham nogle renseservietter, bangade og penicillin-creme (undskyld mor). Tror de har mere brug for det end vi har.
Sov bedre end jeg har gjort i dagevis (undgik at sove på gulvet, de to andre spillede gentleman-kortet).

7/5-11
I dag har vi redet på kameler. Vi fik alle tre en kamel, mens Mr. B havde os i snor på sin hest. Kameler ER faktisk lidt som et skib at ride på, men ret ubehageligt i længden. Vi var også stadigvæk ret mørbankede efter hesteturen. Har fået et kæmpe blåt mærke på knæet og har ret ondt i ryggen. Vi krydsede sletten over til bjerge på den anden side, til en hellig klippe med blå tørklæder. En masse heste græssede omkring den, og vi sad en tid i solen (ca. 20 graders varme. Vejret skifter utrolig hurtigt herude. Lige nu trommer regnen mod taget, men efterlader luften udenfor tiltrængt forfrisket). Det tog ca. 1½ time at krydse sletten og da vi kom hjem var vi meget sultne. Maden smagte nøjagtigt som den plejede, glæder mig til at komme tilbage til UB og få noget andet mad. Vi sov et par timer og vågnede op med huset fuld af gæster. Vi hører musik, spiller kort og ankelbens-spil, diskuterer politik og udveksler rejsererfaringer. Glæder mig virkelig til et bad!

9/5-11
Tilbage i UB for en enkelt nat. Sidder i loungen i vores guesthouse. Mathias sover. Senere idag skal vi til Terelj National Park.