Sider

lørdag den 16. april 2011

From Russia with love


Der er en del steder jeg gerne ville være i denne her weekend. Til årsfest på mit gamle gymnaisum, til gl. elevfest på min gamle højskole. Og så selvfølgelig her i Moskva. Da man ikke kan spalte sig selv eller flyve gennem tid og rum, måtte vi jo finde på noget kvalificeret at lave, som kunne hamle op med de to førnævnte fester. Vi besluttede at tage en tilfældig metro til en ilfældig station, og så se hva der var af restauranter i nærheden, da vi har været lidt skuffede på madfrontende sidste par dage. Det viste sig at være en rigtig god ide! Udefra set var den vietnamesiske restaurant meget ydmyg, men indenfor boblede der af liv, hyggelig musik, stemningsfuld belysning og snak. Og endnu mere vigtigt, virkelig god og billig mad! Da det var vores første måltid den dag, svang vi os op til tre retter, to kander the og drinks. Til virkelig få penge. vietNAM.

Til gengæld viser det sig at Lenin har lukket indtil engang sidst i april, altså når vi er rejst. Lidt et antiklimaks, og en smule ufuldent på en eller anden måde. Det historiske museum var også lidt skuffende. Kun en udstilling var der skrevet om på engelsk, og sorry to say, men stenalderen ligner altså sig selv om det var i Danmark eller Rusland. Og ingenting om 2. verdenskrig. Feje russere!

Vi har gået og sammenlignet Skt. Petersborg og Moskva. Vi er kommet frem til, at pigerne er flottest i Skt. P, mens fyrene så afgjort er mest attraktive i Moskva. Underligt egentlig.
I Skt. Petersborg går der, grundet et centralt belliggenden flådeakademi, en masse officere rundt, til gengæld er der langt mere politi på gaden i Moskva. Hvilket ikke får en til at føle sig tryg, tvært imod. Mange af dem ligner en der i middagspausen praler til sine kollegaer om at han lige har smadret kraniet på en tjetjener.

En lidt ambivalent oplevelse var det, at sidde i metroen og tre russiske mænd åbentlyst kigger på og snakker om en. Vi gør det hele tiden, men i det mindste diskret. Det skulle efter sigende være endnu værre i Kina. Det er ellers ikke fordi det skriger til himlen at vi er turister, hvilket jeg ellers havde troet i Fjällräven-bukser og Haglöffs-jakke. Men vi er flere gange blevet stoppet på gaden af russere som har spurgt os om vej etc. på russisk. Det vil ikke ske i Kina, for sure.

Antal gange vi er blevet fløjtet af af russiske vagter/politi for at gå steder vi ikke måtte: 4
Antalt gange vi er gået over for rødt mens der stod en politimand lige i nærheden og var ved at skrive bøder ud: 3 - rebels! (Ud fra devisen: "When in Russia, do as the Russians..")

From Russia with love
Marie <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar