I dag besluttede vi at tilbringe eftermiddagen hver for sig, af den grund, at vi trods guddommenlig harmoni ogsaa har forskellige interesser. Mathias besoegte et kirgsmuseum, og jeg tog et kig paa et fotomuseum/galleri. Med latinsk munkekor som lydspor drev jeg gennem de sparsomt oplyste rum med fotografier af Jekaterinborg i meget gamle dage, lidt mindre gamle dage, helt nye billeder af soldater og unge russere, samt billeder taget af amerikaneren Frank Dituri i sort-hvid og meget dragende. Russere kan soerme baade male og tage billeder. I det hele taget virker byen meget kulturel. Der er mange teatre, konservatorier, teaterskoler osv. Efter fotoudstillingen gik jeg en tur hen til kirken der er bygget oven paa det hus, hvor den sidste zar-familie blev slaaet ihjel, som naesten er hjemsted for en kult til deres aere, og hvor der uafbrudt dag og nat sidder en person og laeser hoejt af biblen.
Dernaest gik jeg ned mod soen, gennem en tunnel udsmykket med virkelig flot grafitti og kopier af Skriget, van Gogh's solsikker og Gaugain. Der var helt stille, bilernes larm var borte. Kun en mand stod og spillede noget saa fortryllende paa floejte. Ude af tunnelen igen brusede vandet fra soen ud gennem en sluse, i skaerende kontrast til stilheden i tunnelen.
Det hele blev skyllet ned med en kop the.
Foraaret er saa smaat ved at komme, har hoert en fugl synge, og cyklerne bliver flere.
Vi ville have set en ballet, men der gik ikke nogen. I skal vi nu hen og hoere en klaver koncert, og i morgen gaar turen videre mod Irkuskt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar