Toget holder i den Mongolske grænseby Sükhbaatar, og endnu en gang skal mænd og kvinder i uniform se vores pas, visa og der skal udfyldes parpirer. Samme procedure blev gennemgået lige på den anden side af grænsen af vagter af russisk oprindelse. Intet bliver overladt til tilfældighederne. Kupeen fik endda besøg af en narkohund. De russere, der forlader landet, skal endda udfylde en liste med værdier, for at være sikker på at få dem med ind i landet igen. Da alle har fået tilladelse til at fortsætte, er der stadig tid til at strække benne og købe forsyninger. Mathias og vores enlige medpassager, en 30årig software programmør fra Moskva, har blant andet købt aloe vera-drik og fisk på dåse - mænd. Det var stærkt tiltrængt at få noget luft, da teperaturen i vognen er på 26 grader. I begge byer har vi holdt i jeg ved ikke hvor mange timer. Bureaukrati is a bitch.
Lørdag, lidt i elleve.
Lidt træls at det var nat da vi kørte forbi Lake Baikal, og det samme da vi kørte gennem det meste af Mongoliet. På den anden side, det sneede ret så kraftigt, så der var ikke så meget at se. Til gengæld rullede vi ind i Ulaan Bataar tidligt i morges, lige som solen steg op over horisonten og oplyste byen mod øst i et varmt, orange skær. Vi sagde farvel til vores rejsebuddy. Nok den bedste vi har haft so far. Snakkede et excelent engelsk, havde været i Mongoliet før så han kunne videregive erfaring OG sidst men ikke mindst, han var en kæmpe nørd. Vi så en über nørdet amerikansk tv-serie ved navn The Big Bang Theory og Monthy Pythons "The meaning of life" på hans pc og Mathias elskede det. (Okay, det gjorde jeg også. ikke mindst fordi han havde en eller anden thing for animationsfilm, vi så en film på tjekkisk og den meget meget flotte "The Mysterious Geographic Explorations of Jasper Morello"). Desuden lærte han os et strategi-kortspil udviklet af en af hans venner som vi spår en stor fremtid. Det er awesome.
I dag har vi tjekket byen ud, men det må i høre om en anden gang. Er simpelthen for træt. Dog skal det siges, at det lader til at Kareoke er det vildeste siden skiveskåret brød her. At vi allerede har konstateret, at det der saltet mælkethe ikke er os (ad ad ad). Til gengæld falder aloe vera-drik i især Mathias' smag. Hm. At det åbenbart er højeste mode her med en falloshat på hovedet. Og hipsterbrille til ungdommen. At vi trods turens første (minimale) maveproblemer føler os ret heldige: næsten en måned uden lommetyverier, sygdomme eller missede tog. Og at man skal huske på, at nød lærer nøgen kvinde at sy ;)
PS. Svetlana er ikke engelsklærer, men latin- og lingvistiklærer på universitet, og rigtig sød. Mange tak til hende.
Pps. Brasilianeren vi mødte i Irkutsk troede vi var søskende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar