Skt. Petersborg Dag 1: "Er det telefonnummeret, eller er det prisen? Jeg aner jo ikke hvad der står"

Dagens udfordring bestod i at finde fra lufthavnen til hotellet i et land, hvor meget få over 25 tilsyneladende snakker engelsk, og hvor alfabetet gør det umuligt selv at finde vej på et kort. Vi valgte derfor at gå det sidste stykke, hvilket viste sig at være mere end vores små blege ben kunne klare. Der er derfor allerede stiftet bekendskab med flere former for russisk transport: bus, taxa og íkke mindst dybe, dybe underjordiske metroer. Meget larmende, en anelse klaustrofobiske (rulletrappens længde  indikerede at vi befandt os meget dybt under jorden) og med en fin grøn vægfarve og brunt læderindtræk. Selve metrostationerne er self. noget for sig, vi har mest stiftet bekendtskab med nogle romerskinspirerede med søljer, fakler og propagandistiske friser. Vi bor et godt stykke uden for det historiske centrum på den "forkerte" side af floden, i hvad de selv beskriver som et "konference hotel". Østblok-arkitektur on the outside, continental on the inside. Midt i noget der ligner Amager. Da vi fløj ind over Rusland blev vi mødt af et sort/hvidt landskab, men vejret er fint med høj sol og skuffende temperatur ifølge Mathias (dvs, varmt). Underligt.
Ved siden af mig ligger nu en for nyligt meget træt dreng, der pludselig er fyldt med energi og skråler med på denne her:

og andre af tidens partyhits (afbrydes midlertidigt i blogskrivningen for at se The lonely island-musik videoer), mens han læser i Jonathans geniale gave: "Dirty Russian. Everyday slang form "whats' up" to "f*#k off"". Momentvise højlytte latterudbryd følger.

Hurra for gratis wi-fi på hotellet, en hjælpsom finne i en overbemandet tourist-information og det generelle gode humør.

Status:

Antal Anden verdenskrigsmonumenter: 1 (MEGET stort)

Antal Lenin-statuer: 1